kalkmaling

Hvis væggene kunne tale, ville de bede om lidt omsorg

Er du i gang med den store renovering derhjemme, er det også på tide, at du giver dine vægge lidt opmærksomhed. For hvorfor er det altid møblerne, der bliver shinet op, gardinerne der bliver skiftet, og gulvet der bliver slebet? Skal væggene ikke også have lidt kærlighed?

Mange kører en gang hvid maling over væggene, når de flytter ind og glemmer dem derefter. Men der er masser af spændende ting, du kan gøre ved dine vægge, som får hele dit hjem til at ændre karakter. Og så behøver det ikke engang være dyrt.

Kalkmaling er det nye

I mange hjem finder man efterhånden det vældigt populære kalkmaling. Det meste af det, er Jotun kalkmaling. Denne form for maling, giver væggene et mat skær, som er industriagtigt på den fede måde. Det giver væggene et råt, rustikt look, som passer til de fleste former for indretning.

Jotun kalkmaling er desuden optimalt til de af os, som går med en lille newyorker gemt i maven, og bare altid gerne har villet prøve at bo i en studiolejlighed på Manhattan. Farverne spænder bredt, men er alle afdæmpede og ikke for kraftige, og der vil altid komme en særlig dybde og en spændende uensartethed på væggene, når du bruger kalkmaling.

Tapet

Bedst som man troede, at tapet hørte Matador-tiden til, kom det krybende tilbage langs panelerne. For alle de muligheder tapetet giver! I vor tid kan du få tapet specialdesignet i alle former og farver, og det kan derfor erstatte malerier og andet pynt.

For eksempel kan du vælge skovtema og købe tapet med træer på, så du hiver det udendørs med indenfor. Eller du kan udtrykke din kærlighed til geometriske mønstre direkte på dine ellers så kedelige vægge. Mulighederne er uendelige! Opsætningen kræver lidt øvelse eller en professionel, men har du kreativitet og viljen, skal resten nok løse sig.

Mursten – ikke kun til ydermuren

En knap så ny tendens i de danske hjem er de flotte, rå murstensvægge. Disse er virkelig med til at give stuerne karakter og er meget eftertragtet i for eksempel københavnske lejligheder. Nogle går endda så vidt, at de snyder sig til murstensvæggene med tapet, der skal efterligne netop dette look. Dette kan fungere supergodt på afstand.

Der findes adskillige guides på nettet til, hvordan du selv kan lave din egen murstensvæg – om du så har adgang til murstenene inde i væggen eller ej.

Magnettapet

En ekstra kreativ løsning til dine vægge, er det såkaldte magnettapet. Det er både sjovt for dig og dine børn. Magnettapetet kan nemlig bruges som både tavle og køleskabsdør. Du kan altså tegne på det med helt almindeligt kridt – og viske ud igen – eller du kan hænge ting op med magneter, præcis som du ville gøre på en køleskabsdør.

Mulighederne er altså mange, og der er derfor ingen grund til, at du overser dine vægge, næste gang du trænger til en forandring i hjemmet.