https://flisebent.dk/produkter/

Sildebensfliser er den populære trend inden for badeværelsesindretning

Du har nok allerede hørt om sildebensborde, -gulve, -fliser eller noget helt fjerde. Sildeben er ikke et særligt materiale, men derimod et særligt mønster, som går igen i mange nutidige indretningselementer. Det er et stilet træk til indretningen, og samtidig afviger det fra de traditionelle måder at sætte fliser op på. Med sildebensfliser får du lidt mere spil på væggene og i din indretning.

Start med inspirationen i showrooms og på nettet

Inden du fluks bestiller en mængde sildebensfliser, er det en god idé at undersøge, hvilket udtryk fliser kan give. Det kan du blandt andet opleve i diverse showrooms, hvor der er forskellige måder at indrette køkken og bad på. Du kan også søge inspiration på nettet, hos forskellige indretningsbloggere. Her kan du også kigge nærmere på, hvordan man måske kan sætte det op selv. Uanset hvad, er det fornuftig tid at sætte af, hvis du skal i gang med et større stykke arbejde.

https://flisebent.dk/produkter/

Den størrelse og farve du har lyst til

Det smarte ved sildebensindretningen er, at du selv kan bestemme farve og størrelse. Når du skal vælge sildebensfliser til badeværelset, vil der altså være flere muligheder. Dog er det som regel den mindre størrelse, da det ofte giver det pæneste udtryk til badeværelset. Du kan finde inspiration til badeværelser hos Flise Bent, hvor du også kan se, hvilke fliser der er på tilbud. Selvom der selvfølgelig er frit valg i forhold til farve, så vælger mange at lægge fliserne i en stærk farve. Fliserne lægges i et flot mønster, og derfor kan man lige så godt fremhæve det, med en rigtig flot farve.

Ligger i den dyrere ende

Sildebensfliser er (desværre) ikke den billigste type flise på markedet, men bestemt heller ikke den dyreste. Ikke desto mindre betyder det stadig, at du skal være omhyggelig, men den flise du vælger. Ligeledes kan det også være en god idé at måle op i køkkenet eller på badeværelset, så du kan udregne, hvor mange fliser du har brug for. Som regel betaler man per kvadratmeter, så det kan du som udgangspunkt også gå efter. Så kan du også lettere sammenligne priser.

Lad det matche med resten af hjemmet

Sildebensmønsteret kommer i mere end bare fliser og trægulve, du kan nu også finde det på kommoder, puder og meget andet. Det gør det lettere for dig at skabe en rød tråd gennem hjemmet. Du kan sågar vælge både at få sildebensfliser i køkkenet, samt badeværelset. Måske endda i forskellige farver? Når nu det ikke kun er på vægge og gulve, er der bedre vilkår for at skabe en sammenhæng i hjemmet. Bare pas på at det ikke tager overhånd, for det kan også blive lidt meget, hvis det er over det hele. Det du dog kan være sikker på er, at sildebensmønsteret er yderst stilrent. Det vil sige at det er noget som vil være på trend mange år endnu. Du behøver altså ikke bekymre dig om, hvorvidt det pludselig bliver umoderne.