Panikanfald er en pludselig følelse af intens frygt og voldsom angst, der kan komme som et lyn fra en klar himmel. For nogle mennesker er anfaldene så voldsomme, at de frygter, noget er alvorligt galt. Men heldigvis er der behandling at søge for panikangst, og det hjælper for langt de fleste.
Hvornår opstår panikanfald?
Alle har prøvet at føle lettere angst i løbet af livet. Måske har du selv fået hjertebanken og svedige håndflader, hvis du har holdt en tale eller haft kvalme inden en eksamen. Disse symptomer er helt almindelige og forsvinder for de fleste igen, når situationen er overstået.
Men for mennesker med panikangst kan angsten udvikle sig til deciderede panikanfald og blive invaliderende i dagligdagen.
Et panikanfald kan sammenlignes med, at din fod med ét sætter sig fast i togskinnerne, mens du krydser dem. Du prøver ihærdigt at få foden fri samtidig med, at toget kommer buldrende imod dig. Din krop reagerer på præcis samme måde under et panikanfald, som den gør her: som om den er i livsfare. Kroppen tror altså, at den er udsat for fare, også selvom du befinder dig i hjemmets trygge rammer.
Anfaldene rammer umiddelbart ud af det blå eller i bestemte situationer, f.eks. det at tage offentlig transport eller at holde oplæg. Derfor kan angsten ofte knyttes specifikt til sådanne situationer.
Det positive er, at anfaldene heldigvis er hurtigt overstået. Men selvom de oftest kun varer få minutter, kan det meget nemt føles som en evighed, da de overmander dig fuldstændigt. Derfor ender mange mennesker, der oplever anfald, på skadestuen, fordi de frygter, at det er et hjerteanfald eller en anden alvorlig sygdom.
Symptomer ved panikanfald
Under et panikanfald vil du normalt opleve flere fysiske symptomer. Det er de samme symptomer, som du kan føle, når du bliver bange i en reel skræmmende situation. Symptomerne kan dog veksle, og det er ikke nødvendigvis alle symptomer, der optræder ved hvert anfald.
Nogle af de typiske symptomer ved et panikanfald er hurtig eller uregelmæssig hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed, brystsmerter og prikken og stikken eller følelsesløshed. Netop pga. sådanne symptomer vil mange frygte, at de fejler noget alvorligt.
Du kan ligeledes føle angst for angsten, hvilket kaldes forventningsangst. Efter et anfald kan der opstå en bekymring for, hvornår det næste anfald sker, og angsten for angsten kan faktisk være med til udløse et nyt anfald.
Der vil med andre ord altid være en højere eller mindre grad af ængstelighed, som kan føre dig ind i en ond og alvorligt hæmmende cirkel.
Der er hjælp at hente med terapi
Panikangst er ofte arveligt i den forstand, at tilbøjeligheden til at få voldsomme angstreaktioner kan være arvet. Symptomerne ved et panikanfald er ligeledes de samme som ved naturligt opståede angstreaktioner, f.eks. hvis en stor hund gør truende af dig. Her er der dog tale om en reel fare i modsætning til et anfald, hvor kroppen fejlagtigt tror, at den er i livsfare.
Er du slemt påvirket af panikanfald som beskrevet her, og er din krop i unødvendigt alarmberedskab, er der heldigvis hjælp at finde.
Metakognitiv terapi er en nyere behandlingsform, der har en rigtig positiv effekt som behandling af panikangst. Terapiformen arbejder bl.a. med at ændre gamle tankemønstre ved at gå ind og lære dig nye metoder til at håndtere negative tanker.
Ønsker du hjælp til bedre at kunne håndtere og kontrollere den situation, du står i, kan du søge panikanfald behandling hos Maria Bang. Panikangst bør nemlig aldrig være mere end et overkommeligt bump på din vej.