ophold i udlandet for unge

Skal din karriere være sundhedsfaglig?

Det kan være svært at forestille sig, hvad man skal lave resten af livet, når man endnu ikke har haft de store muligheder for at prøve forskellige job af i praksis. Hvis det er sådan, du har det, men samtidig har en fornemmelse af, at det måske er en sundhedsfaglig karriere, som du gerne vil have, så prøv et ophold i udlandet for unge. Her kan du prøve at arbejde som for eksempel læge eller sygeplejerske, hvor du følger en professionel i sit arbejde på et hospital. Det kan også være, at du allerede er startet på en sundhedsfaglig videregående uddannelse og gerne vil have relevant praktisk erfaring.

Uanset hvad din motivation er, så kan du læse mere om de forskellige muligheder for ophold i udlandet for unge herunder.

Skal du være læge?

Hvis du drømmer om at blive læge, men er i tvivl om, hvorvidt det nu er det helt rigtige for dig, så er det oplagt at vælge et praktikophold på 4 uger, hvor du får mulighed for at skygge en læges arbejde i udlandet. Du skal ikke være nervøs for personalets forventninger til dig, for de er indstillet på at tage godt imod dig, også selvom det er din første gang i et hospitalsmiljø. Du har derudover selv mulighed for at ønske afdeling, og det kan for eksempel være en medicinsk afdeling eller en børneafdeling. For at du får mest muligt ud af din praktik, så får du mulighed for at skifte afdeling hver uge.

Er dit drømmejob inden for sygeplejen?

Overvejer du at blive sygeplejerske, så er det ligeledes oplagt at tage et praktikophold i udlandet for unge, som kan være med til at be- eller afkræfte dit kommende valg. Personalet står klar til at svare på alle spørgsmål, du måtte have, og så er der nogle eftermiddage indlagt undervisning, så du får en solid teoretisk erfaring, som du kan bruge i din praktik. Der er også knyttet en program manager til dig, som skal sikre, at du får den bedste og mest lærerige oplevelse. Derudover er der sat tid af i programmet til, at du kan opleve destinationen i din fritid. Det er din chance for at få udvidet dit perspektiv og opleve, hvor forskelligt man kan leve i forskellige dele af verden.

Hvilke muligheder er der ellers?

Ud over at kunne komme afsted i praktik som læge eller sygeplejerske, så kan du også komme i praktik som jordemoder, tandlæge eller fysioterapeut. I tillæg hertil så kan du også komme afsted, hvis du for en stund føler trang til at skifte alle lærebøgerne ud med noget praktisk erfaring, hvor du kan være med til at gøre en forskel i et land med færre ressourcer, end vi har i Danmark. Et praktikophold kan også hjælpe dig med at afklare hvilken specialeretning, du ønsker at gå i. Du vil desuden skulle følges med minimum én medstuderende, så I sammen kan reflektere over, hvad I lærer, og du vil blive tilbudt opgaver, der passer til dit uddannelses- og erfaringsniveau.

Så uanset hvor du befinder dig i dit uddannelsesforløb, så er der meget for dig at vinde gennem et sundhedsfagligt praktikophold i udlandet for unge.